Transformativ læring

Transformativ læring handler i sit udgangspunkt om at skabe mening i aktørens tilværelse. Ifølge Jack Mezirow er mening det mest grundlæggende for, hvordan aktøren forstår både sin omverden og sig selv. Læringen i hans teori opstår i den proces, hvor der

”skabes en ny eller revideret fortolkning af betydningen af en erfaring, som er med til at forme den efterfølgende forståelse, vurdering og handling."

Centralt i Mezirows teori er begreberne om meningsskemaer, meningsperspektiver, referencerammer og kritisk refleksion.

Meningsskemaer forstås som ”de tilvante, implicitte regler, der styrer vores fortolkninger”, dvs. et ”sæt af beslægtede, årsag-virkning, kategoriale forhold og hændelsessekvenser.” Eksempelvis en bestemt opfattelse af sorte mennesker, som værende dovne, eller mere simpelt, at afstanden mellem a og b reduceres ved at bevæge sig fra a til b.

Meningsperspektivet indebærer de forskellige antagelser og overbevisninger aktøren via erfaring har tilegnet sig, og som determinerer horisonten af dennes forventninger.

Referencerammer skaber mening ud fra erfaringsmæssige strukturer, som afgrænser aktørens perception, kognition og følelser. Denne afgrænsning skaber forudsætningen for de individuelle forventninger og overbevisninger, som er styrende for aktørens handlinger. Referencerammerne består af både mentale vaner og synsvinker.

Mentale vaner er ”brede, abstrakte, orienterede og tilvante måder at tænke, føle og handle på, påvirket af antagelser, der udgør et sæt af koder.” Synsvinklerne beror på disse mentale vaner, men er mere tilgængelige for individets opmærksomhed.

Transformativ læring er den proces, hvorved referencerammerne bliver mere omfattende, indsigtsfulde, reflekterende og følelsesmæssigt åbne for forandringer. Herved forstås, at den eneste måde, hvor det er muligt at ændre sine meningsskemaer og referencerammer, er via dybdegående og udviklende læreprocesser, som forstås som transformation. Denne transformation er først mulig, når individet er kritisk reflekterende.

Transformation kan udvikles gennem følgende 11 faser:

Et desorienterende dilemma
En selv-undersøgelse, ledsaget af følelser af frygt, vrede, skyld og skam
En kritisk vurdering af antagelser
Erkendelse af, at ens utilfredshed og dens transformative proces deles af andre
Udforskning af mulighederne for nye roller, forbindelser og handling
Planlægning af et handlingsforløb
Tilegnelse af viden og færdigheder til iværksættelse af planen
Foreløbig afprøvning af nye roller
Genskabe forhold og skabe nye tilknytningsforhold
Opbygning af kompetence og selvtillid i nye roller og forbindelser
En reintegration i livsforløbet på grundlag af det nye perspektiv

Kritisk refleksion indebærer mere end blot tanker omkring forskellige oplevelser og følelser, da refleksionen først forstås som kritisk i det øjeblik individet overvejer, hvordan tidligere handlinger og erfaringer kan bidrage til en forståelse omkring, hvordan vedkommende bedre kan navigere i ens lignende situationer i fremtiden.

Mezirow illustrerer forskellen på simpel refleksion og kritisk refleksion, således:

Transformativ læring i relation til projektet

Mezirows teorier er blevet transformeret og revideret fra hans første udgivelser i 1970’erne og frem mod hans sidste i 00’erne. Særligt ses dette i relation til hans begreber meningsperspektiver, der næsten ikke bruges i de seneste udgivelser, men i stedet udskiftes af referencerammer, hvorfor dette begreb bliver centralt i vores analyse, da dette afspejler den mest gennemarbejdede version af Mezirows arbejde. Referencerammerne får ligeledes en central placeres i Mezirows beskrivelse af transformationens udviklingsfaser. Disse er særligt interessant i relation til vores case, da disse i høj grad stemmer overens med lederens beskrivelse af, hvorledes han oplever tiden fra sin tiltrædelse frem mod i dag.

Ved at bruge begrebet kritisk refleksion bliver Mezirows læringsbegreb mere fremadrettet og handlingsorienteret. Det er her den transformative læring kan bruges aktivt af den lærende og kan danne rammerne for mere tilsigtede løsninger og handlinger. Kritisk refleksion bliver relevant i forhold til projektets fokus på performance, da det vil være interessant at se på, hvorledes lederen aktivt bruger sin refleksion om forandringsprocessen til at udøve ledelse, der ikke alene skaber bedre trivsel for sine medarbejdere, men ligeledes for ham selv.

I projektet undersøges der en leder i mistrivsel. Her vil man ofte argumenterer for at denne mistrivsel, bliver til en uomgængelig hindring for læringen. Men kan udgangen af lederens krisesituation danne udgangspunkt for læring? Dette bliver centralt for projektets analyse. Resultaterne af denne opsummeres i Faglige elementer.

Kilder

Illeris, Knud (red.) (2007): Læringsteorier – 6 aktuelle forståelser, Roskilde Universitetsforlag.
Illeris, Knud (2013): Transformativ læring og identitet, Samfundslitteratur, 1. Udgave
Mezirow, Jack (1994): Understanding Transformative Theory, Adult Education Quarterly, Volumen 44, Number 44
Mezirow, Jack (2006): Tranformativ læring – overblik, svar på kritik, nye perspektiver, i Illeris, Knud (red.) (2007): Læringsteorier – 6 aktuelle forståelser, Roskilde Universitetsforlag.
Mezirow, Jack(1990): Hvordan kritisk refleksion fører til transformativ læring, i Illeris, Knud (red.) (2012): 49 tekster om læring, Samfundslitteratur, 1. Udgave