Fænomenologi

 

Vi har i projektet haft en fænomenologisk tilgang til den empiriske materialeindsamling. I det følgende redegøres der for nogle nøglebegreber inden for denne videnskabsteoretiske forståelse, samt hvorledes vi specifikt har anvendt fænomenologien i vores projekt.

 

Vi tager udgangspunkt i Edmund Husserl (1859 - 1938) og Martin Heidegger (1889 - 1976). Husserl anses værende fænomenologiens fader, hvor Martin Heidegger var elev hos Husserl. Heidegger har siden udviklet sit eget arbejde med afsæt i Husserls. 

 

Fænomenologien - i store træk

Overordnet set er fænomenologien interesseret i at afdække menneskets bevidsthed og erkendelse. Man anskuer verden ud fra en forståelse af, at fænomener altid har en betydning for nogen og ikke kan studeres uafhængig af, hvordan de fremtræder for den enkelte. Ydermere søger fænomenologien at ophæve skildringen mellem det epistemologiske og ontologiske, da genstanden ikke kan anskues for sig selv, men kun gennem den måde de fremtræder for nogen; med andre ord er genstanden først noget, når nogen erkender den.

 

I fænomenologien er, foruden livsverdener, intentionalitet et centralt begreb. Dette stammer fra Edmund Husserls filosofi, der beskriver, hvorledes bevidstheden altid har en intention; hermed mener han, at et subjekts erfaring altid er rettet mod noget, som kun kan erfares af subjektet. Det er, hvad Husserl mere uddybende kalder for den kopernikanske vending, der søges at gå skabe afstand til tesen om at fænomener har sin egen mening og betydning, men derimod at meningen skabes i vores bevidsthedsmæssige erfaring med fænomenerne. 

 

Husserls elev, Martin Heidegger, arbejdede videre i den fænomenologiske tradition og udvikler sin teori om væren-i-verden. Hans fokus bliver på verdenslighed, hvor han søger at forstå sammenhængen i menneskers livsverdener. Det er gennem denne teori, der ses den største forskel på Husserl og Heidegger. Husserl beskriver et transcendentalt jeg, der ligger i alle mennesker som en forudsætning for vores eksistens og erfaring, mens Heidegger flytter fokus over på tilværelsen, Dasein, som en forudsætning for de erfaringer med meninger, vi gør os.

 

I tilværelses-begrebet ligger en forståelse af menneskets liv som værende kendetegnet ved en forstående og meningsdannende omgang med verden inden for en tidslig horisont. Denne forståelse er dannet ud fra de kernebegreber der ligger i Dasein, som er tidslighed, medværen, bekymret omgang og forståelse. Ud fra disse kernebegreber bliver Husserls intentionalitetsbegreb til et aktivt og engageret liv i verden. Meningen opstår i forhold til menneskets optagelse af at være i verden gennem sit livsprojekt, der afgør den måde, hvorpå tingene viser sig for os i vores erfaringshorisont. Dermed kommer der en hermeneutisk tvist på fænomenologien, da al forståelse bliver formidlet forståelse, der forudsætter en bestemt verdenshorisont. 

 

 

Empirisk fænomenologi

Fænomenologien skal hjælpe til at forklare vores bagomliggende intentioner i forhold til vores fokus i casen, hvor vi har centreret vores tanker og fokus, i forhold til indsamling af det empiriske materiale, omkring den empiriske fænomenologi.

 

Dette fokus i fænomenologien er opdelt i to niveauer, hvor det første har fokus på at skabe en forståelse for aktørerne og deres virkelighed, og det andet omhandler det at reflektere over forståelsen og sætte denne i perspektiv. Den empiriske fænomenologi har ikke alene et fokus på aktørernes beskrivelse af fænomenerne, men skal anses som en del af en refleksionsproces, der fører til en sætter beskrivelserne i et teoretisk eller empirisk perspektiv, for herigennem at kunne blive perspektiveret.

 

Man kan derfor inddele den empiriske fænomenologi i to niveauer:

 

Niveau 1 har forskeren fokus på at indsamle og forstå så meget af aktøres virkelighed som muligt. Dette gøres typisk gennem interviews, semistrukturerede eller ustrukturerede, således at der gives plads til aktørens livsverdensopfattelse kan udfolde sig uden forskerens restriktioner. Det er her vigtigt at forskeren er opmærksom på at tilsætte egne forudindtagetheder og fordomme, og søge at forstå aktøren ud fra dennes virkelighed. Dette kræver et stort mentalt arbejde af forskeren, da denne naturligvis ikke kan fralægge sig al tidligere viden og erfaringer med fænomener, men skal være opmærksom på, at det nu er aktørens forståelse og erfaringer af disse fænomener, der skal aktualiseres og danne kontekstrammen. 

 

På niveau 2 foretager forskeren en refleksiv analyse af fænomenet, således at der dannes ny viden og forståelse af fænomenet på baggrund af aktørens fortolkning. Dette kan gøres gennem tilkobling af yderligere relevant empiri eller teori; dog vil en form for teoretisk refleksion altid være tilknyttet denne fase, det kan dog variere om det vil være et uniteoretisk eller multiteoretisk perspektiv, der anvendes. Således sker der en dobbeltfortolkningsproces på niveau 2, da aktøren allerede har tolket fænomenet i sin fortælling heraf og forskeren nu skal reflektere over aktøren fortælling og kontekstualiserer denne. 

 

Epoche er et centralt begreb i den empiriske fænomenologi og finder sted på begge niveauer. Epoche er en bevidst refleksion som forskeren gennemgår, hvor denne er bevidst om åbenhed overfor aktørenes fænomenerne og tilsidesættelse af egne forforståelser, er afgørende for at kunne forske fænomenologisk. På niveau 1 har forskeren fokus på at gøre sig så åben som mulig, for at kunne sætte sig ind i aktørens virkelighed/livsverden. På niveau 2 bruger forskeren epoche til at skabe ideer til ny refleksion og perspektiveringsmuligheder omkring fænomenet som fremstillet på niveau 1.

 

 

Fænomenologien i relation til projektet 

Udgangspunktet for det fænomenologiske perspektiv, har været en interesse i at anskue casens centrale fænomener, ud fra lederen subjektive erfaring med disse. Vores holdning er, at når mennesker bliver involveret i en konflikt, vil det aldrig være muligt at anskue dette objektivt, så fremfor at forsøge at fremtvinge en sådan proces, har vi valgt at centrere vores empiriske fokus omkring lederens fremstilling og oplevelse; med andre ord hans livsverden. Ved at have fokus på lederens livsverden anerkender vi hermed at udgangspunktet for casen bliver den betydningen af hans oplevelser i forbindelse med sin tiltrædelse som leder.

 

Den kopernikanske vending kommer til udtryk gennem vores interesse for lederens erfaringer, særligt i forhold til erfaringer med ledelse. I vores interview søger vi at få indsigt i lederens forståelse af god ledelse, inspirationen til denne, samt hvorledes denne kommer til udtryk i egen praksis.

 

Vi har i vores interview søgt at få indsigt i lederens verdenshorisont ved at anskue disse ud fra en forståelse for hans værdigrundlag og egne forventninger, da vi oplever at disse fænomener er med til at skabe en dybere forståelse for lederen som person, samt motivationen for sin måde at udøve ledelse. Dette er et gennemgående tema for det semistrukturerede interview med lederen.

 

I forhold til den empiriske fænomenologi har vi fokuseret på niveau 1, som vi har søgt at imødekomme gennem udformningen af semistrukturerede interviews, da vi ønskede at lederen kunne tale frit og uden en følelse at være underlagt en restriktiv dagsorden. Da den ene i gruppen har et tidligere kendskab til lederen, valgte vi at det var det gruppemedlem, der ikke havde en relation til denne, der udførte interviewet i håb om at undgå en forudindtaget konsensus, der ville hindre en umiddelbar forståelse af lederens oplevelser og holdninger. Ydermere har vi i gruppen været optaget af at få italesat problematikken og agere ud fra et fokus på denne.

Niveau 2 er relevant at have kendskab til, men er ikke anvendt som et analytisk perspektiv, da vi i analysen har valgt en hermenutisk tilgang. 

 

Epoche har været centralt for gruppen, gennem alt arbejde med casen; dette ses særligt i forhold til det valg vi har truffet omkring transkription af hele interviewet samt et fokus på at søge at have en kontinuerlig kritisk debat omkring fænomenernes fremtræden for lederen og ikke udelukkende operere ud fra en konsensusforståelse i gruppen omkring de centrale fænomener.

 

 

Kilder

• Thisted, Jens (2013): Forskningsmetode i praksis – projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, Munksgaard, 1. udgave

• Egholm, Liv (2014): Videnskabsteori – perspektiver på organisationer og samfund, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave

• Darmer, Per (2012): Empirisk fænomenologi, i Nygaard, Claus (Red.) (2012): Samfundsvidenskabelige analysemetoder, Samfundslitteratur, 2. udgave