Hermeneutik 

 

Hermeneutikken - i store træk

Hermeneutikken har sine rødder tilbage ved den Lutheranske Bibellæsning, hvor fokus blev en fortolkning af Biblens tekster, for derigennem at bringe mennesket tættere på Gud.

 

I starten af 1900-tallet ændrede fokus sig fra traditionel hermeneutik til filosofisk hermeneutik, primært fremført af den tyske filosof, og elev af Martin Heidegger (1889-1976), Hans-Georg Gadamer(1900-2002).

Gadamer tager udgangspunkt i Heideggers tanker om væren-i-verden 

(se under "Fænomenologisk empiriindsamling"), ved at påpege at vi udelukkende har adgang til verden, gennem den fortolkning vi tillægger sproget og tekster, som vi udelukkende kan forstå gennem vores fordomme og forforståelser; vi kan ikke forstå noget alene, vi skal have noget at forstå det på baggrund af. Vores forforståelser agerer som adgangen til de fænomener, vi ønsker at studere og forstå. Dog må vi ikke blive fastlåste i vores forforståelser og fordomme, men derimod lade dem rykke sig i mødet med vores studerede fænomen, inden vi opnår horisontsammensmeltning, som Gadamer kalder det; altså, hvor forskerens horisont smelter sammen med det studerede fænomens horisont. 

 

Hertil skal det påpeges, at Gadamer ikke forstod fordomme ud fra den negative kontekst vi ser det i i dag, men derimod som forforståelse til forståelsesprocessen. En konsekvens af vores fordomme kan være bias; en forudindtagethed.

Denne bias kan ligeledes komme til udtryk i forhold til vores mulighed for horisontsammensmeltning. Operer vi ud fra en snæver horisont, risikerer vi udelukkende at se det, der er lige foran os og dermed overvurdere dets betydning; en bred horisont åbner derimod op for at se flere perspektiver, således at vi kan relativisere og perspektivere det umiddelbare foran os. Ud fra Gadamers pointe om at orientere os ud fra en bred horisont, kan vi få en forståelse af, hvordan vi skal håndtere et muligt filosofisk-hermeneutisk bias, således vi bliver opmærksomme på at forstå og sætte tingene i perspektiver. 

 

 

Hermeneutisk analyse

Kernefokus i meningsfortolkning er, at fortolkeren skal gå ud over det, der direkte bliver sagt, og "finde frem til meningsstrukturer og betydningsrelationer, der ikke fremtræder umiddelbart i en tekst.”.

Mere specifikt anvendes den hermeneutiske meningsfortolkning, som koncentreres omkring, hvordan der eksisterer en helhedsforståelse af en given tekst, her det udarbejde interview, og hvordan tekstens forskellige dele herefter fortolkes, hvorefter de nye delfortolkninger sættes i relation med den samlede helhed. På denne måde er der konstant mulighed for stadig fordybelse i fortolkningen af meningen.

 

Den hermeneutiske meningsfortolkning indebærer tre mulige  fortolkningskontekster, hhv. selvforståelse, kritik af commonsense-forståelse og en teoretisk forståelse. 

 

Den hermeneutiske analyse er primært interesseret i forståelse af og meningsindsigt i den sociale virkelighed, som både forskningsobjektet og forsker er en del af.

 

Man er i den filosofiske-hermeneutik meget bevidst om det faktum, at forskeren ikke alene bearbejder og håndterer forskningsmaterialet, men ligeledes har en interesse og et værdigrundlag, der bliver medbestemmende for, hvordan forskningsobjektet underlægges den videnskabelige analyse. Det vil derfor være vigtigt at forskeren fra starten af analysen bringer egne fordomme og forforståelser aktivt i spil, ved at udfordre disse, som en produktiv tilgang til analyseprocessen.

 

 

Hermeneutikken i relation til projektet

Hanne Fredslund har, med inspiration fra Gadamer, Steiner Kvale og Jette Fog, udviklet flere metodiske principper og anvisninger for, hvorledes filosofisk-hermenutik kan anvendes til fortolkning. I det følgende vil der blive redegjort for tilgangen til generaliserbarhed, reliabilitet og validitet, hvor fokus dog vil være på et analytisk udgangspunkt, fremfor et samlet forskningsmæssigt udgangspunkt, for at relatere dette direkte til analysemetoden i opgaven.

 

I forhold til muligheden for generaliserbarhed pointerer Gadamer, at vi altid skal forstå et fænomen ud fra dets kontekst, hvilket stemmer overens med Kvales begreb om analytisk generaliserbarhed, hvor fokus er på, hvorvidt forskningsresultaterne fra en undersøgelse kan være vejledende for en anden undersøgelse ud fra en analyse af ligheder og forskelle i undersøgelses-situationerne.

 

Ud fra en filosofisk-hermeneutisk analyse, vil reliabilitet ikke give mening som kvalitetsmarkør, da forskeren ikke vil være i stand til at gentage en undersøgelse og få samme resultater, qua det faktum, at forskeren er en del af analysen med sin egen forforståelse og forståelseshorisont.

 

 Analysens validitet forstås subjektivt, idet analysen netop beror på den hermeneutiske fortolkningsmodel, hvor vores egne forforståelser og tolkninger sættes i spil. Hermed er analysen i vores optik valid grundet det faktum, at den beror på vores subjektive tolkninger.

 

 

Kilder

• Egholm, Liv (2014): Videnskabsteori – perspektiver på organisationer og samfund, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave

• Fredslund, Hanne (2012): Den filosofiske hermeneutik – fra filosofi til forskningspraksis, i Nygaard, Claus (2012): Samfundsvidenskabelige analysemetoder, Samfundslitteratur, 2. udgave

• Kvale, Steiner og Svend Brinkmann (2008): Interview - Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag, 2. Udgave