Læring

 

Der er skrevet vidt og bredt om læring, og det kan anskues ud fra en række forskellige vinkler, hvorfor det er vigtigt at sætte rammerne for ens konkrete forståelse og udgangspunkt. I det følgende vil vi redegøre kort for Knud Illeris' forståelse af læring. Knud Illeris (født 1939) er anerkendt forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet og har gennem størstedelen af sin karriere forsket i voksen- og efteruddannelse.  

 

Læring - en generel definition

Læring er et begreb, der anvendes i mange kontekster og i mere eller mindre teoretisk rammesæt. Derfor, når begrebet læring anvendes, vil det oftest referere til vidt forskellige ting. Ud fra denne betragtning, definerer  Knud Illeris læring i sin bredeste forstand som:

 

”enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring” .

 

Dette er for at understøtte det faktum, at læring omfatter et sæt komplicerede processer, der både omhandler læringens karakter, egenskaber samt forhold, der både påvirker læringen og påvirkes af denne.

Illeris betegner selve læringen som forhold, der fundamentalt struktureres. Dette illustrerer han i sin læringstrekant, hvor han redegør for tre strukturer: Læringsprocesser og dimensioner, typer af læring og former for læringsbarrierer, samt to læringsbetingende processer. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mest grundlæggende i forhold til læring er, at to forskellige processer skal være i gang, for at læringen kan finde sted. Disse vil som oftest foregå samtidigt, men hvis der er tale om refleksioner, vil der opstå en tidsforskydning. 

 

Den ene proces vil være en forholdsvist bevidst proces, som omhandler samspillet mellem individet og omgivelserne. Læringskriterierne her bliver afgjort af historie, samfundet og geografi. 

 

Den anden proces omhandler det vi lærer; læringens produkt. Dette sker gennem indre bearbejdelser, hvor nye impulser fra samspillet forbindes med tidligere læring. Denne sammenkobling er essentiel og er med til at individualisere læring. Her forstås, at selvom 100 mennesker undervises i det nøjagtigt samme emne, vil de alle have forskellig læring med sig, og derfor vil der genereres 100 nye former for læring, der er individuelt betegnet. Kriterierne for denne læring bliver således både biologisk og psykologisk.

Denne tilegnelsesproces vil altid indeholde både et indholdsmæssigt element samt et drivkraftelement. Det indholdsmæssige drejer sig om, at man altid lærer noget, altså et indhold. Gennem indholdselementet skabes der ”mening og mestring, der sætter os i stand til at forstå og håndtere vores omverden, og derigennem udvikler vi generel funktionalitet.” 

Drivkraften derimod omhandler, hvorledes den enkelte er i stand til at finde den psykiske energi som kræves for at lære. Her henvises der til motivation, følelser og vilje som afgørende faktorer for, hvor dybdegående og holdbar læringen vil være. Gennem drivkraftselementet arbejder vi hen imod en psykisk balance, hvor vi ligeledes udvikler vores sensitivitet 

 

Illeris taler om fire typer læring i relation til tilegnelsesprocessernes beskaffenhed. Disse er kumulativ, assimilativ, akkomodativ  og transformativ læring.

 

Kumulativ læring omhandler det stadie eller situationer, hvor den enkelte ikke har i forvejen eksisterende skemaer, som den nye læring kan tilknyttes. Dette er typiske det, man ser ved små børn, hvor al læring forekommer som relativt ny.

 

Den assimilative læring er en tilføjende læring, hvor den nye læring tilføres de i forvejen eksisterende skemaer. Dette er typisk den type læring vi ser i såvel dagligdagssituationer som i det formelle uddannelsessystem.

 

En mere krævende læringstype er den akkomodative læring, hvor den nye læring ikke umiddelbart passer ind i de eksisterende skemaer, hvorfor vi bliver nødsaget til at rekonstruere eller delvist nedbryde de eksisterende skemaer, således at den nye viden kan tilkobles.

 

Den mest krævende læringstype er den transformative læring. Her vil det være nødvendigt at foretage ændringer i organiseringen af skemaerne og vil oftest forekomme som udgangen af en krisesituation.

 

 

Læring i relation til projektet

Knud Illeris forståelse af læring læner sig i høj grad op af Jack Mezirows læringsteori, hvorfor denne er brugt til at skabe rammerne for en generel læringsforståelse i projektet. 

I casen beskriver lederen ikke direkte sin egen læring, men ud fra casebeskrivelse og interviews bliver det nærliggende at analysere på, hvorledes hans retroperspektive refleksion skaber et læringsrum, som vi analyserer som blive udfyldt af en transformativ læringsproces. 

Illeris demonstrerer her, hvorledes al læring skal ses som en proces, hvilket i høj grad understøttes af vores analyse af lederen og dennes læring igennem sin ansættelse og senere funktion som leder. 

 

 

Kilder

• Illeris, Knud (2007): Læringsteorier - 6 aktuelle forståelse, Roskilde Univeristetsforlag